Elmevej 3 er fra 1972 og opført i to etager, med 24 2-værelsers ejerlejligheder på ca. 54 kvm.
Den enkelte lejlighed er indrettet med køkken, soveværelse med faste skabe, godt badeværelse med bruseniche, lille gang samt lyst sydvestvendt vinkelstue med stort vinduesparti. Fra stue er der udgang til stor åben altan. Til hver lejlighed hører der et kælderrum.